tirsdag den 21. april 2009

Så er der 10 dage til afgang...

Mange forberedelser store som små er ved at være på plads, og om 10 dage er vores lille familie på vej til Staterne. Mærkværdigt, at vi i mere end 3 mdr ikke skal se vores hjem og de velkendte omgivelser. Ja, det er nok mest pigerne og jeg, som har den følelse - Kim er jo vant til at være på langfart.
Vores rejseplan er, at vi flyver fra Billund fredag den 1.maj klokken 6.15 (puha, vi skal tidligt op, håber vi kan finde en chauffør!). En times tid senere lander vi i Frankfurt, hvor vi så har lidt tid til shopping - ifølge Kim er det dog ikke en særlig god shoppe-lufthavn, så måske vi bare nøjes med morgenmad. Herefter går turen mod Chicago O'hare aiport, hvor vi lander 12.30 lokal tid. På det tidspunkt har vi været på farten i mere end 13 timer - mon ikke det kan mærkes?
Vi har heldigvis allerede oplevet den amerikanske hjælpsomhed: Min svogers kusine, som er bosiddende lidt udenfor Chicago har tilbudt os afhentning og husly den første nat i USA - til trods for at hun skal have 40 gæster dagen efter!
Hvad der herefter skal ske er lidt uvis. Efter planen skulle vi gerne køre de 2½ time fra Chicago til West Lafayette, hvor vores hjem skal være de næste par måneder, men desvære er vores lejlighed først ledig fra 9.maj, og hotelværelser har vist sig at være ret dyre i den periode pga. Graduation Ceremonies, som betyder, at der kommer mange familie til byen i den uge...
Forhåbenlig bliver vi klogere på vores første uge i USA i løbet af de næste par dage...

3 kommentarer:

  1. Æv-æv for dyre hotelværelser. Men med det held, I har haft med at finde husrum hidtil, tror jeg på, at der nok skal dukke noget op. Hvad med sådan en autocamper ligesom på films? Sådan én SKAL I da prøve at bo i derovre :-)!

    Fingerkrydsning fra Grønland!

    Barfuss

    SvarSlet
  2. SUPER med en blog - og vi glæder os til at følge med i jeres færden over there !!!

    Pas nu på hinanden.

    Knus Mia og familie

    SvarSlet
  3. hejsa håber i har en god tur hilsen jsper frost

    SvarSlet