tirsdag den 19. maj 2009

Gul bil legen...

Hvem har lige lært den leg til min familie og hvorfor pokker er der så mange gule biler herover i USA???
Kim og Freja er aktive deltager i legen, som for dem, der ikke kender den, går ud på, at man skal slå til den anden, når man ser en gul bil. Problemet er bare, at det oftest er, når man kører, at man ser alle disse gule biler. Samtidig er det oftest Kim, som kører herover, og nogen gange får man så denne fornemmelse af, at der bliver holdt lige så meget øje med gule biler som med den øvrige trafik. Og nej, det har intet at gøre med, at jeg selv er enorm dårlig til at nå at opfatte, når der er en gul bil i nærheden :-)
Mændgen af gule biler herover bliver dog overgået af det enorme udvalg af fastfoodrestaurenter. Efter den første uge påstod Kim, at han havde spiste på flere forskellige fastfoodrestaurenter, end han havde skiftet underbukser! Og vi er allerede nået til et punkt, hvor Freja og Signe sukker efter frikadeller, flæskesteg og kartofler. Det tog faktisk mindre end en uge med fastfood til aftensmad næsten hver aften, fordi vi ikke kunne komme ud til de store supermarkeder for at købe kød. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at der fantes så mange forskellige fastfoodkæder. Desvære har jeg endnu ikke fået taget mit eget foto af det enorme udvalg af restaurenter - det kommer senere. Indtil da må I nøjes med det her lånt af David McNew/Getty Images, som meget godt illustrerer pointen. De har rigtig mange af denne slags skilte-skove her.

Amerikanerne er meget imødekommende. Uanset hvor man næsten kommer hen, så henvender folk sig til en, når de hører, at man snakker dansk med børnene, og de er meget optaget af at høre om os, og hvorfor vi dog befinder os i denne del af USA - noget mange er meget uforstående overfor :0)

Vil lige her til sidst fortælle om en oplevelse fra børnemuseet sidste weekend. Som I nok har læst i pigernes blog, så var Barbie på besøg på børnemuseet. Årsagen var at museet havde indgået et samarbejde med Mattel, som producerer Barbie om at man skulle åbne en udstilling senere på året med den berømte dukke, altså en slags promotion af denne udstilling. Der var så flere små værksteder, hvor børnene efterfølgende bl.a. selv kunne designe Barbies tøj. En opgave, som Freja og Signe kastede sig ud i med stor begejstring. Mens pigerne designede løs gik de her Barbie-ansatte så rundt og kiggede på børnenes design noterede en masse på en blok. Jeg blev nødt til at spørge, hvad de skrev. Svaret var ganske enkel: De noterede ned, hvad børnene godt kunne lide, hvilke materialer, som de brugte og videre i den duer. Så vores pigers leg var lige blevet en del af Mattel koncernens marketings undersøgelse... Som dansker ved man ikke helt, hvad man skal mene om denne form for "udnyttelse"...... Som illustration får I da lige et billed af Barbieobservatøren, som iagttager vores to små designer :-)

1 kommentar:

  1. Det var da vist godt at vi fik kigget på bloggen. Det er for lang tid siden.
    Vi danskere kan da vist godt lære noget af de meget venlige og imødekommende amerikanere.

    SvarSlet