26/7 Titusville (Florida)
Idag skulle være en stille dag. Efter mere end 14 dage på landevejene trængte vi til at få vasket tøj, skrevet postkort, og pigerne trængte vist til at få leget med deres elskede Pet Shop (næsten det eneste, som de har leget med herover!). Det blev også til en dukkert i den varme pool.
Hen på eftermiddagen trængte vi dog til at der skete lidt, så vi besluttede os for at køre mod stranden. Denne gang var det Atlanterhavet, som vi kunne bade i. Sikke bølger. De største gik over hovedet på Kim og var så stærke, at jeg ikke engang kunne blive stående på fødderne, når de rullede ind. Kim og pigerne brugte lang tid på at tumle rundt i de høje bølger. Jeg blev dog lidt længere ind og dokumenterede legen med kameraet.
Desvære havde vi ikke været så længe på stranden, da en thunderstorm nærmede sig. Det har været karakteristisk for alle vores dage her i Florida, at det er blevet uvejr hen på eftermiddagen, med regn, torden og lyn. Da stranden næsten var tom for amerikaner og øvrige turister besluttede vi os for, at vi nok også skulle trække os tilbage til bilen. Pigerne var ellers ikke meget for det - de havde travlt med at finde smukke muslingskaller.
Vi besluttede os for at køre igennem et fredet område på vej tilbage til hotellet. Det viste sig at blive en meget smuk tur igennem flot natur, og flere gange lykkedes det for os, at få øjet på aligatorer. De så frygtelig kære ud, men vi nøjedes dog med at betragte dem i sikker afstand fra bilen.
Al den friske luft havde gjort hele familien sulten. Kim proklamerede at han trængte til at få en ordenligt bøf - det havde desvære ikke kunnet lade sig gøre på hans fødselsdag. Dagen endte på en lokal bøfhus, hvor Kim fik serveret et pund lækkert oksebøf.
Imorgen går turen så til Orlando og til Disney universet. Vi har to piger, som glæder sig rigtig meget til de næste 8 dage...
søndag den 26. juli 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar