torsdag den 23. juli 2009

Road tour 8 mod Atlanta

18.Juli: Sylva-Atlanta (Georgia)
Vi startede dagen idag med at køre et stykke tilbage mod Smokey Mountains for at se nærmere på Cherookee indianaer museet ved foden af bjergene. Pigerne - særligt Signe er blev ret betaget af indianaer (og dinosauruser - men det er en anden historie) på vores tur. Dagen før, da vi spiste aftensmad foran vores motel i Sylva kom der en ægte Cherookee indianer forbi. At han så tilmed havde en ægte bjørnklo og forsøgte at fange fisk i floden ved siden af motellet gjorde ikke oplevelsen mindre. Det var dog lidt svært for Signe at forstå, at manden kunne være indianer, når han så ud som os.
Museet var en god oplevelse. Der er noget meget fascinerende ved indianernes forståelse af verdenen. Museet fortalte også historien om, hvordan indianerne var blevet tvunget til at flytte fra deres lejre. Trist historie. Efter museums besøget kørte vi til en nærliggende indianer landsby. Vi blev dog hurtig enige om, at selve byen vist bare var endnu en turist setting, så istedet for at betale en masse penge i entré for at komme ind i byen gik vi en tur i den åbne indianer have, hvor man kunne se, hvilke planter, som indianerne havde brugt til at hele forskellige sygdomme med. Der var også en gl. indianer hytte, som havde været hjem for en dame og hendes børn indtil for knap 60 år siden. Lille bitte simpel træhytte.
Efter frokost var vi klar til en lang køretur mod Atlanta, som var vores næste stop. Vi har lånt en masse børne mp3-historier, så de lange vejstrækninger er faktisk rimelige hyggelige for hele familien.
Georgia er kendt som fersken staten, så da et stort skilt i vejsiden annoncerede, at der var frugtmarked forud, så måtte vi jo ind og se på varerne. Mums det var godt. Kæmpe store saftige vandmeloner og søde ferskner.
Noget andet der var godt var aftensmaden. Vi fandt endnu en kæderestaurant lige udenfor Atlanta, men denne gang en kæde restaurant i den bedre ende: Outback. Her var sagtige og lækre bøffer - og ikke mindst fadøl, hvilket Kim satte stor pris på. For en gang skyld fik jeg lov til at overtage rattet, da vi skulle køre videre for at finde et hotel for natten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar