tirsdag den 23. juni 2009

Amerikansk undervisning

Under mit ophold herover har jeg fået mulighed for at følge amerikansk undervisning på tættest hold, jeg har nemlig få lov til at deltage på et hold omkring Counseling in Speech-Language Pathology. Det er ikke fordi, at kurset indholdsmæssigt giver så meget nyt - jeg er vist lidt overkvalificeret som færdiguddannet psykolog, men derfor er det alligvel meget spændende at se, hvordan undervisning på et amerikansk universitet foregår plus det giver en chance for at bruge nogle engelsk fagtermer i en kontekst.

Undervisning herover er meget anderledes end den undervisning, som vi modtager hjemme på universitet i DK. For at bestå kurset skal de studerende samle point, som de får ved at opfylde forskellige kursus krav undervejs i undervisningsforløbet. Disse kursuskrav indbefatter bl.a. en ugentlig test i pensumlitteraturen, aflevering af en ugentlig journal med reflektioner fra undervisningen, mundtlig præsentation af et kapitel af pensum for resten af klassen samt 3 større opgaver i løbet af de knap 2 mdr. undervisningen varer....Se det er lidt anderledes end AAU, hvor man kun har en eller anden slags eksam som afslutning på undervisningsforløbet. De amerikanske studerende ser ud til at være glade for denne model. De ved, hvad der forventes af dem og de "tvinges" til at være aktive gennem hele kurset. Personligt foretrækker jeg vist AAU-modellen ;-)

Jeg må vist hellere få læst til dagens prøve....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar