Gad vide, hvor mange der egentlig ved, hvad min ph.d. handler om? Sikkert ikke ret mange. Nu er den første korte beskrivelse af mine resultater, så endelig blevet offentliggjort på min AAU's webside og jeg tænkte, at jeg også ville gøre det tilgængelig her på bloggen, hvis nogen skulle have lyst til at blive klogere på, hvad det egentlig er, som jeg har bedrevet i de sidste 1½ år!
Advarsel: Det er lidt langt!
------------------------
Undersøgelse af sammenhængen mellem sprog og hukommelse hos danske børn med sprogvanskeligheder – fortløbende tendenser.
Februar 2008 indledtes det treårige ph.d.-projekt med formålet at kortlægge den atypiske udvikling af sproglige færdigheder hos danske børn. Ph.d. projektet er en del af det kollektive projekt NASUD ledet af Lektor Kristine Jensen de López. I alt 18 børn i alderen 5-9 år med en atypisk sprogudvikling har på nuværende tidspunkt deltaget i ph.d. undersøgelsen. Børnene, der geografisk set kommer fra hele Danmark, er blevet undersøgt med en lang række af forskellige sproglige-, kognitive- og hukommelsesbaseret tests. På nuværende tidspunkt undersøges både jævnaldrende og yngre børn med en typisk sprogudvikling med de samme tests. De første børn med en typisk sprogudvikling er allerede testet, og det forventes at denne del af undersøgelsen vil være afsluttet i løbet af efteråret 2009.
Projektets fokus er børn, der har en har en atypisk sprogudvikling, men som ikke har nogen af de problemer, der ofte er forbundet med sproglige forstyrrelser, det vil sige, at der ses ingen problemer med hørelsen, neurologiske skader eller udviklingsforstyrrelser hos disse børn. Fordi disse børns generelle fysiske og udviklingsmæssige profil ikke indikerer nogen årsag til den atypiske sprogudvikling, har man ofte antaget, at det er selv sprogindlæringen i sig selv, som er årsag til børnenes atypiske sprogudvikling. International forskning indikerer dog, at der kan være andre årsager end specifikke sproglige til disse børns atypiske sprogudvikling. Forskningen har særlig fremhævet hukommelsen som en mulig forklaring på den atypiske sprogudvikling.
På dansk har vi kun meget begrænset viden omkring sprogtilegnelse og hukommelse. En del af formålet med nærværende undersøgelse har derfor været at undersøge sammenhængen mellem hukommelse og sproglige færdigheder hos danske børn. I nærværende undersøgelse bliver børnenes forståelse og produktion af forskellige grammatiske strukturer derfor sammenlignet med både deres verbal og nonverbal hukommelse og med deres evne til at lagre og processere verbalt materiale. Det anvendte testdesign er designet til at undersøge to forskellige teorier om årsagen til de påviste hukommelsesvanskeligheder hos børn med atypisk sprogudvikling.
Da testningen af børn, der følger en typisk sprogligudvikling endnu ikke er afsluttet, foreligger der ikke endelige resultater fra undersøgelsen. Det forventes, at hukommelses- og processeringstests er i stand til at forklare en del af variansen på en standardiseret sprogforståelsestest både for børn med typisk og atypisk sprogudvikling. Endvidere forventes det at arbejdshukommelsestest, der inddrager en kombination af både lagring og processering er bedre til at forudsige et barns præstation i en standardiseret sprogforståelsestest sammenlignet med tests, der udelukkende måler lagring (fx tal eller sætningsgengivelse). Endelig så indikerer undersøgelsens fortløbende resultater, at sammenlignet med jævnalderende børn synes danske børn med atypisk sprog udvikling at have vanskeligheder med samtidig lagring og procesering af verbalt materiale.
Undersøgelsens foreløbige resultater indikerer således at problemer med arbejdshukommelsen og begrænsninger i evnen til at procecere forværrer situationen for gruppen af børn med atypiske sprogudvikling. Måske er disse vanskeligheder endda nogle af de bagvedliggende årsager til forstyrrelsen i sprogudviklingen. Når de endelige resultater fra undersøgelsen foreligger i efteråret 2009, vil undersøgelsen kunne give en øget viden om atypisk sprogudvikling og om de bagvedliggende kognitive vanskeligheder, som danske børn med sproglige vanskeligheder oplever. En viden der på sigt vil bedre mulighederne for identifikation og intervention af børn med atypisk sprogudvikling.
Februar 2008 indledtes det treårige ph.d.-projekt med formålet at kortlægge den atypiske udvikling af sproglige færdigheder hos danske børn. Ph.d. projektet er en del af det kollektive projekt NASUD ledet af Lektor Kristine Jensen de López. I alt 18 børn i alderen 5-9 år med en atypisk sprogudvikling har på nuværende tidspunkt deltaget i ph.d. undersøgelsen. Børnene, der geografisk set kommer fra hele Danmark, er blevet undersøgt med en lang række af forskellige sproglige-, kognitive- og hukommelsesbaseret tests. På nuværende tidspunkt undersøges både jævnaldrende og yngre børn med en typisk sprogudvikling med de samme tests. De første børn med en typisk sprogudvikling er allerede testet, og det forventes at denne del af undersøgelsen vil være afsluttet i løbet af efteråret 2009.
Projektets fokus er børn, der har en har en atypisk sprogudvikling, men som ikke har nogen af de problemer, der ofte er forbundet med sproglige forstyrrelser, det vil sige, at der ses ingen problemer med hørelsen, neurologiske skader eller udviklingsforstyrrelser hos disse børn. Fordi disse børns generelle fysiske og udviklingsmæssige profil ikke indikerer nogen årsag til den atypiske sprogudvikling, har man ofte antaget, at det er selv sprogindlæringen i sig selv, som er årsag til børnenes atypiske sprogudvikling. International forskning indikerer dog, at der kan være andre årsager end specifikke sproglige til disse børns atypiske sprogudvikling. Forskningen har særlig fremhævet hukommelsen som en mulig forklaring på den atypiske sprogudvikling.
På dansk har vi kun meget begrænset viden omkring sprogtilegnelse og hukommelse. En del af formålet med nærværende undersøgelse har derfor været at undersøge sammenhængen mellem hukommelse og sproglige færdigheder hos danske børn. I nærværende undersøgelse bliver børnenes forståelse og produktion af forskellige grammatiske strukturer derfor sammenlignet med både deres verbal og nonverbal hukommelse og med deres evne til at lagre og processere verbalt materiale. Det anvendte testdesign er designet til at undersøge to forskellige teorier om årsagen til de påviste hukommelsesvanskeligheder hos børn med atypisk sprogudvikling.
Da testningen af børn, der følger en typisk sprogligudvikling endnu ikke er afsluttet, foreligger der ikke endelige resultater fra undersøgelsen. Det forventes, at hukommelses- og processeringstests er i stand til at forklare en del af variansen på en standardiseret sprogforståelsestest både for børn med typisk og atypisk sprogudvikling. Endvidere forventes det at arbejdshukommelsestest, der inddrager en kombination af både lagring og processering er bedre til at forudsige et barns præstation i en standardiseret sprogforståelsestest sammenlignet med tests, der udelukkende måler lagring (fx tal eller sætningsgengivelse). Endelig så indikerer undersøgelsens fortløbende resultater, at sammenlignet med jævnalderende børn synes danske børn med atypisk sprog udvikling at have vanskeligheder med samtidig lagring og procesering af verbalt materiale.
Undersøgelsens foreløbige resultater indikerer således at problemer med arbejdshukommelsen og begrænsninger i evnen til at procecere forværrer situationen for gruppen af børn med atypiske sprogudvikling. Måske er disse vanskeligheder endda nogle af de bagvedliggende årsager til forstyrrelsen i sprogudviklingen. Når de endelige resultater fra undersøgelsen foreligger i efteråret 2009, vil undersøgelsen kunne give en øget viden om atypisk sprogudvikling og om de bagvedliggende kognitive vanskeligheder, som danske børn med sproglige vanskeligheder oplever. En viden der på sigt vil bedre mulighederne for identifikation og intervention af børn med atypisk sprogudvikling.
------------------------------------------------------------------------------------------------
Det er sådan, at hver gang man udvikler en test, så skal man afprøve den mange gange før man har den endelige version, som man kan bruge i eksperimentet. Jeg tror Freja og Signe er blevet små sprogeksperter i løbet af det sidste år, for de har vist begge været testperson rigtig mange gange :-) Tak min skønne døtre!
Signe afprøver én af de mange, mange tests
Ingen kommentarer:
Send en kommentar